M2 - Greb i kernelæder

Lædergreb til køkkenlågerne eller en gammel kommode, som skal sættes i stand. Grebene fås i fire forskellige farver og er lavet i lækkert italiensk kernelæder. Grebene er cirka 2 cm brede og fås i tre forskellige standardlængder:
  • 10 cm
  • 13 cm
  • 16 cm
Standardgrebet på 10 cm, passer til et skab, hvor der er 10 cm fra centrum til centrum af hullerne. 
Derudover er det muligt at få grebet fremstillet på specialmål, hvis standardstørrelserne ikke passer til dit møbel. I så fald skal vi vide afstanden fra centrum til centrum af de to huller.
Hvis du er i tvivl om vore standardgreb passer til dine mål, så læs gerne vores størrelsesguide i teksten længere nede.
Prisen inkluderer ét greb.
OBS: For at vi kan medsende skruer, som passer til tykkelsen på skabet/skuffen hvorpå grebet skal monteres, bedes du angiv nøjagtige mål i mm.
Farve
Natur
Sort
Cognac
Mørkebrun
Montering
Afstand fra centrum til centrum af hullerne, som grebet skal passe til


M2 - Greb i kernelæder

Lædergreb til køkkenlågerne eller en gammel kommode, som skal sættes i stand. Grebene fås i fire forskellige farver og er lavet i lækkert italiensk kernelæder. Når du bestiller, skal du være opmærksom på at især det lyse læder vil blive mørkere med tiden - i blogindlæget her, viser vi hvordan det lyse læder patineres når det udsættes for sollys. Grebene er cirka 2 cm brede og fås i tre forskellige standardlængder (10 cm, 13 cm og 16 cm). Passer disse mål ikke til dit møbel, laver vi gerne greb på specialmål. 

For at vi kan lave grebene, skal vi kende tykkelsen på dit skab, kommode, eller hvad du ønsker at montere grebene på. Hvis grebet/grebene skal laves på specialmål, skal vi også kende afstanden mellem hullerne - afstanden måles fra centrum til centrum af de to huller. Er der ikke huller i skabet, vil vi anbefale at lave en hulafstand på 10 cm, 13 cm eller 16 cm hvilket er standardmål. 

Størrelsesguide

Vi laver greb i tre standardstørrelser. Grebene i standardstørrelser passer til skabslåger og skuffer, hvor der er henholdsvis 10, 13 og 16 cm mellem centrum af hullerne. Hvis afstanden mellem dine huller er et par millimeter fra standardstørrelserne, vil du typisk godt kunne anvende et standardgreb. Hvis afstanden mellem dine huller er tæt på standardstørrelserne, kan du med fordel udskrive dokumentet her: størrelsesguide. I dette dokument har vi tegnet vores forskellige greb, som kan udskrives og klippes ud. Således har du mulighed for at klippe et greb i papir, som du kan måle med, inden du bestiller. 
I arkivet ovenfor, har vi monteret 3 standardgreb, som passer til en hulafstand på 10 cm. De tre greb er monteret med en hulafstand på henholdsvis 9,5 cm, 10 cm og 10,5 cm. Vi synes at grebet passer bedst, hvis hulafstanden er 10 cm. Dog mener vi, at grebene fint kan bruges, hvis hulafstanden er 9,5 cm - her vil buen blot være lidt større. Hvis hulafstanden er 10,5 cm, vil vi anbefale, at man bestiller skræddersyede greb, da buen på disse greb er meget lille, og det er svært at få ordentligt fat i grebet. 

Forskel på standardgreb og greb i specialmål

Greb med standardmål producerer vi på vores stansemaskine, mens greb på specialmål udskæres i hånden. Grebene i standardstørrelserne vil have en lidt blødere kant, sammenlignet med grebene i specialmål og altså ikke være helt identiske.  

Hvad er forskellen på lav og høj skrue?

Vi tilbyder to forskellige slags skruer. Den ene typer kalder vi for "høj skrue", da selve skruehovedet er højt (ca. 2,5 mm). På skruen med lavt skruehoved, stikker hovedet ikke frem, som det gør ved den høje skrue. Forskellen på de to modeller kan tydeligt ses på billederne i det ovenstående fotoarkiv.
Både den høje og den lave skrue kan monteres på skabe/skuffer med standardmål. Der skal således være forboret huller med en diameter på 5 mm, for at skruerne/grebene kan monteres.